Henrik Ibsens skrifter

Jeg må bede Dem undskylde at jeg så længe har ladet ​Deres brev henligge ubesvaret. Uopsættelige forretninger har nemlig optaget hele min tid, og også idag ser jeg mig kun istand til at sende Dem et par linjer i al hast.

​Direktionens forslag om at honorere ​ «Gildet på Solhaug» med ​10 % af bruttoindtægten af hver forestilling kan jeg af principielle grunde ikke gå ind på.

​Så længe teatrene i Norge kan erhverve udenlandske stykker for en ringe betaling til oversætteren, må de norske dramatiske arbejder honoreres med en bestemt sum en gang for alle.

Skulde det blive skik og brug hos os at lægge en skat af 10 % på hver opførelse af norske stykker, så vilde for vore knapt og trangt stillede teatre den fristelse ligge nær at spille disse stykker så sjeldent som muligt. Er derimod det hele honorar forud erlagt, så ligger det jo i et teaters egen interesse hurtigst muligt at spille det udbetalte beløb ind igen.

Jeg må derfor holde fast ved den gamle honoreringsmåde som den eneste ​brugelige under ​den nu gældende lov om literær ejendomsret.

Med vore bedste hilsener til Dem og ​ Deres frue tegner jeg mig